vision & mission
Why forget vil opdrætte sunde, racetypiske, burmeserkatte til det danske folk og til alle seriøst arbejdende burmeseropdrættere verden over.
Jeg vil også til stadighed udbrede kendskabet til katteracen Burmeser.
Gennem mere end 20 år har jeg arbejdet målrettet med racekatte, primært med burmesere. Jeg har hele tiden søgt at udbrede kendskabet til racen sideløbende med, at jeg har avlet målrettet for at fremhæve de særlige karakteristika, der er ved racen.

Jeg søger hele tiden, at holde mig ajour med udviklingen inden for katteudstillinger, men primært inden for den stadigt voksende kortlægning af arvelige sygdomme, inden for burmeserkatteracen i særdelelsehed, og katte i almindelighed. Med udgangpunkt i den aktuelle viden, krydser jeg katte med det for øje, at lave sunde, kontaktsøgende og smukke burmeserkatte.

Jeg vil yde mit bedste med hensyn til information af mine killingekøbere, så de både for den for dem bedste kat, og for at vejlede dem, hvis de ønsker at opdrætte et eller flere kuld, med basis i mine katte.
Jeg mener al race- og katterelateret informationen skal være grundig, fair og realistisk.

Når man køber en kat med stamnavnet DK* Why forget, får man en Felis Danica købskontrakt og handler naturligvis i henhold til købeloven.
Jeg betragter mine kunder som 100% ejere af den handlede kat og der følger kun et minimum klausuler med ved køb.
Én af mine få klausuler er, at katte købt hos mig, som har åben stamtavle, kun må parres med stambogsførte burmesere, og killingerne skal ligeledes stambogsføres i en FIFE klub. Dette skal sikre, at kattene ikke bruges til parringer, der ikke er til gavn for racen.

Jeg står til rådighed med information vedrørende køb, pasning, opdræt og udstilling i det omfang mine killingekøbere har behov for det.

For mig er en burmeser en kat, og den skal behandles som en sådan. Den skal have god og lødig kost og adgang til frisk vand hver dag. Med kærlighed, forståelse og et godt kradsebrædt kommer man langt. Det er almindelig kendt at burmesere er gode indekatte, og at de kan være for naive til et udendørs liv. Skulle mine killingekøbere alligevel ønske, at have en udegående kat, vil jeg prøve at finde den bedst egnede og jeg videregiver gerne al den viden jeg har omkring dette emne.

Jeg glæder mig til også at kunne sælge dig et dejligt og sjovt kæledyr!

Venlig hilsen

Heidi Rosberg

Se pdf beskrivelse af burmeseren Pdf1 pdf2