Send en e-mail!
Hvorfor en Finsk Lapphund?

Den finske lapphund har haft flere navne gennem det sidste århundrede:
Lapplands hyrdehund, Lapplands spids og Lapplands hund. På finsk hedder den slet og ret Suomen lapinkoira. På dansk hedder den Finsk Lapphund.

I Nordskandinavien har der eksisteret spidshunde siden istidens ophør. Den nuværende Finske Lapphund oprinder fra de langhårede rensdyrhunde i det nordlige Finland. Og selv om hovedparten af hundene i dag primært er vagtsomme selskabshunde, anvendes der stadig lapphunde til pasning af rensdyr og bolig i Lapland. Er du frisk på finsk kan du læse dens historie her

Racen er blandt de mest populære hunderacer i sit hjemland Finland, hvilket givetvis skyldes racens sundhed, temperament, udseende og righoldige farvevariationer.

Hvorfor vi købte vores første lapphund

Vi satte os ned fra start af og lavede en oversigt over hvad en hund i vores hjem skulle kunne leve op til og listen så nogenlunde således ud:

Skal være glad for mennesker og meget glad for børn
Skal tolerere katte
Skal kunne gå nogle fornuftige ture når vi vil
Skal være nem at holde
Skal kunne lære og blive rimeligt lydig
Må ikke være irriterende mht gøen
Må ikke fælde for meget
Må ikke lugte
Må ikke være hverken for stor eller for lille
Må godt komme fra Finland

Vi købte en Finsk Lapphund og den lever 90% op til de ovenstående ønsker/krav
- nu tænker du hvad så med de sidste 10% - dem har vi næsten lært at leve med!

Følgende er hentet her: http://www.finsklapphund.dk/ - med enkelte kommentarer

Temperament og kønspræg:

  • Den finske lapphund er, som voksen, rolig, modig, selvstændig, trofast, lærenem og børnevenlig.
  • Hanhunden er meget udtryksfuld og har en kraftig pels, mens tæven er mere underdanig og hendes pels er en anelse kortere.

Aktiviteter:

  • Finsk Lapphund har vist fine resultater i forskellige konkurrencer, såvel udstillinger som lydighed, agility, redningshund m.m.

Farver:

  • Alle farver er tilladt. De mest almindelige er dog sort og brun med aftegninger der passer til grundfarven.
  • Pelsen kræver ikke meget arbejde, da den er selvrensende og fældes 2 gange årligt. Der skal dog børstes godt i fældeperioderne, hvis man vil undgå pels indendøre i større mængder.
  • Karakteristisk for spidshunde er, at de ikke "lugter af hund".

Sundhed:

  • Den finske lapphund er en udpræget sund race uden nævneværdige nedarvede defekter.
  • Parringer og fødsler klares uden større komplikationer.

Størrelse:

  • Hanhund: 46-52 cm.
  • Tæve: 40-46 cm.

Ejeres bemærkninger:

  • Behøver varme, opmærksomhed og omsorg.
  • Verdens klogeste hund.
  • Så klog, at den kan spille dum.
  • Kræver sin luftetur uanset vejret.
  • Vogter familiemedlemmerne, og slapper først af når alle er samlet.
  • Fortæller når der kommer gæster.
  • Holder sig til hjemmet.
  • Kastrerer man sin hanhund får man en super familiehund.
  • Kan se så undskyldende ud, at man ikke nænner at blive vred.
  • Lapphunden har det aller gladeste ”smil”. Noget andre racer må misunde den.